Alexander Scholz
Jeg støtter Koldby-Hørdum IF

Om Scholz:
Spiller i FC Midtjylland.

Jeg støtter fordi:

  • Jeg støtter op om målaktier, fordi jeg synes rigtig godt om måden, det bliver gjort på. Man giver et lille positivt bidrag hver gang et mål bliver scoret. Det giver en god følelse og er i tanken en win-win.

  • Jeg støtter Koldby-Hørdum og det gør jeg fordi jeg havde en rigtig positiv oplevelse, da jeg var deroppe for at træne nogle ungdomsspillere. Nogle gange skal man give noget ekstra af sig selv for at få noget ekstra igen. Sådan fungerer klub-samarbejdet og sådan var min oplevelse deroppe. Folk var åbne og positive og det var utroligt nemt for mig at være med til at give børnene en god aften, som de vil huske. Derudover kan jeg godt lide følelsen af at min støtte bliver konkret, det er, for mig, nemmere at forholde sig til.

  • Jeg kommer selv fra en lille by og kan huske behovet for at støtte op om det lokale. De gange jeg er blevet solgt, er en del af beløbet gået til min barndomsklub - og det er noget, der giver god mening for mig. Tingene kommer tilbage til der, hvor de startede. Regionen er stor og der er behov for en enorm indsats fra de lokale, det respekterer jeg.
Kenneth Andersen
Jeg støtter Billund IF

Om Andersen:
Head of coaching FC Midtjyllands Akademi.

Jeg støtter fordi:

  • Da vi er regionens hold, vil jeg gerne støtte op om målaktier, så vi kan give noget tilbage til alle dem, der støtter os og fodbolden i vores region. Jeg vil også gerne støtte op om det, fordi vores samarbejdsklubber betyder rigtig meget for os og er en vigtig del af FCM. Sidst men ikke mindst for at støtte op omkring FCM SAMFUND, der for mig at se gør en kæmpe forskel i vores region med deres forskellige tiltag.

  • Halvdelen af min donation skal gå til Billund IF, hvor jeg har været træner og som også var min indgang i FCM.

  • Jeg har boet i regionen siden 1996 og har altid følt mig godt modtaget og hjemme her. Man mærker, at det er en region, hvor man står sammen og støtter hinanden. Derfor vil jeg gerne deltage og derfor håber jeg også, at mange andre gerne vil deltage.
Erik Sviatchenko
Jeg støtter Ringkøbing IF

Om Sviatchenko:
Spiller i FC Midtjylland.

Jeg støtter fordi:

  • Jeg vælger at støtte FCM SAMFUND, fordi jeg virkelig tror på, at vi kan gøre en forskel for folk, som har en smule. Min passion er at hjælpe folk og at se folk smile og lyse af glæde. Igennem dette initiativ kan jeg være med til at gøre en forskel og det varmer mit hjerte. Samtidigt dermed støtter vi hele regionen og det er en stor bonus for mig. Her har jeg tilbragt mere end et årti.

  • Jeg er jo ikke selv opvokset i en FCM samarbejdsklub, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke ved, hvad rører sig i regionen. Jeg har således valgt at støtte Ringkøbing IF, fordi jeg oplever klubben som et godt sted at komme til for flere af vore tidligere akademispillere (Jacob "Jay" Andersen, Gloire Rutikanga, Simon Brogaard, Nicolai Damkjær, Mikkel Jakobsen), når de ikke længere er en del af FCM.

  • I det hele taget er den her region kommet til at betyde meget for mig og jeg elsker, at vi som klub formår at favne så bredt. Det er FCM ånden og det er den, der har gjort mig til en stolt ambassadør for regionen.

 

 

Jakob Poulsen
Jeg støtter Sunds IF

Om Poulsen:
Spiller i Melbourne Victory FC.

Jeg støtter fordi:

  • Jeg vil gerne støtte op om lokalsamfundet og specielt samarbejdsklubberne, som er så vigtige i FCM.

  • Jeg er jo ikke selv fra en FCM samarbejdsklub, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er klubber, som jeg har lagt mere mærke til end andre. Jeg har derfor valgt at støtte den klub, som jeg selv har besøgt flest gange efterhånden, nemlig Sunds IF, som er et dejligt og hyggeligt sted at besøge.

  • Jeg har været i FCM i sammenlagt 7 år, og selv om jeg ikke bor her, så er jeg det til trods i den periode næsten blevet midtjyde, og derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg gerne ville tilslutte mig FCM Klubsamarbejdets VENNER.
Rasmus Lauritsen
Jeg støtter Brande IF

Om Lauritsen: 

Spiller IFK Norrköping

Derfor støtter jeg: 
  • Jeg har fået min fodboldopvækst i Brande IF og FC Midtjylland, og på sin vis også Ikast fS og Herning Fremad, som jeg spillede kampe for i de perioder, hvor jeg lige manglede det sidste for at kunne begå mig, for at kunne spille kampe for ungdomsholdet i FCM. Den behandling og træning jeg fik af alle menneskerne i og omkring klubberne, er jeg dybt taknemmelig for.

  • Specielt Brande IF og FCM vil altid have en plads i mit fodboldhjerte. Både Brande IF og FCM har nogle stærke og gode værdier, og har været med til at give mig en god fodboldopvækst, så vil jeg meget gerne være en del af det her projekt og min lokale støtte går derfor også til min barndomsklub Brande IF.

  • Jeg er født og opvokset i Brande, og jeg har altid haft familie i Herning, hvor mine forældre også bor nu. Samtidig er det her, jeg har spillet fodbold, gået i skole, fået venner, kæreste og bare oplevet og opnået en helt masse gode ting. Derfor vil jeg med min målaktie gerne give noget tilbage til mine rødder.
Kristian Bach Bak
Jeg støtter Kibæk IF

Om Bach Bak:

Assistent træner FC Midtjylland.

Jeg støtter fordi:
  • Jeg støtter op omkring målaktier pga. FCM SAMFUND, som jeg synes, er den perfekte måde at give et bidrag til noget som rigtig mange mennesker får noget ud af.

  • Jeg kommer selv fra Kibæk IF, der er én af klubberne i regionen. Jeg kender derfor følelsen af at være i en lille klub, hvor der bliver gjort et kæmpe frivilligt stykke arbejde af mange mennesker. Dette frivillige arbejde vil jeg gerne støtte op omkring og derfor skal min lokale donation også tilfalde min barndomsklub.


  • Alle klubber i regionen skal føle sig som en stor del af FCM, for det har vi brug for som klub for at skabe store oplevelser sammen. Vi som klub er intet uden vores region og med målaktier kan vi virkelig stå sammen om at lykkes med fodboldprojekter i det lokale, i regionen og ikke mindst kan vi skabe oplevelser for de børn i vores region, som har det allersværest.

 

 

 

Leon Jessen
Jeg støtter Brande IF

Om Jessen:
Tidl. spiller FC Midtjylland.

Jeg støtter fordi:

  • For mig giver det mening at støtte målaktier, fordi FCM SAMFUND yder en stor indsats for lokalområdet og giver en hjælpende hånd, hvor der er brug for det. FCM SAMFUND inspirerer til fællesskaber og det at løfte i flok.

  • Jeg er født og opvokset her i regionen, og efter et par år på farten, er jeg vendt tilbage, fordi det er her jeg føler mig hjemme. Det tiltaler mig også, at der er en pionerånd i regionen og tro på, at vi sammen kan skabe udvikling.

  • Min helt lokale støtte skal gå til min barndomsklub, Brande IF, som altid har betydet meget for mig og stadig gør det den dag i dag.
Rasmus Nicolaisen
Jeg støtter Aulum IF

Om Nicolaisen:
Spiller FC Midtjylland.

Jeg støtter fordi:

  • Jeg vil meget gerne støtte op omkring hele regionens hold og selvfølgelig FCM SAMFUND – ikke mindst fordi jeg selv kommer fra Aulum IF, som er en del af regionen.

  • Det bliver derfor selvfølgelig også Aulum IF, som jeg gerne vil donere halvdelen af mit bidrag til. Det er min barndomsklub og klubben har fortsat en stor plads i mit hjerte.

  • Jeg kommer fra regionen og jeg har altid fulgt hele regionens hold, som jeg nu selv er så heldig og privilegeret at være en del af. Jeg synes, det er unikt, det vi har her i Midtjylland, og med mit privilegium føler jeg også et ansvar for at give tilbage til den klub- og det klubsamarbejde som har været med at forme mig som fodboldspiller.