Velkommen til Frederikshavn White Hawks!
Endelig kan vi offentliggøre Målaktiers strategiske samarbejde med Frederikshavn White Hawks.
Vi er stolte og glade for at kunne præsentere en af Danmarks største ishockeyklubber og samtidig byde White Hawks velkommen i målaktiefamilien.

De første 50 fans der opretter en målaktie og støtter White Hawks, vil modtage en unik White Hawks hættetrøje sponsoreret af Nordjyske Bank.

”Frederikshavn White Hawks har nok Danmarks mest passionerede ishockeyfans. Frederikshavn er en ægte ishockey by, der har fostret mange legender gennem tiden, og man ser, ved hver artikel eller nyhed på sociale medier, at alle har en mening omkring White Hawks. Der er så mange der vil holdet noget godt, og her er vi overbevist om at Målaktier, via vores platform, kan hjælpe,” siger Peter Bregnhøj fra Målaktier.

Donationer fra fans og sponsorer skal være med til at sikre, at White Hawks på sigt opnår en mere konkurrencedygtig trup, og som hvert år spiller med om guldet.

På White Hawks målaktieside vil der løbende blive tilføjet sponsorere samt tilbud fra sponsorer. 

Frederikshavn White Hawks på Målaktier - https://maalaktier.dk/fwh/